Kronisk sygdom

Sukkersyge

Sukkersyge behøver ikke at give anledning til at afholde sig for rejseaktivitet. En rejse kan med relevant forberedelse sagtens gennemføres med stort udbytte trods kronisk sygdom. Her skal anføres nogle væsentlige detaljer som gør det muligt at rejse .

  • Medbring et brev på engelsk som beskriver din sygdom også indeholdende beskrivelse af hvilken medicin du tager.
  • Medbring medicin som du skal benytte.
  • Medbring medicinen i originalpakning, således at tolder kan se indholdet af medicinen og at det er udskrevet til dig af et apotek.
  • Medbring medicin helst i blisterpakning. Tolderen kan da se at tabletterne svarer til angivelserne på pakken.
  • Du skal sikre dig at du ved sygdom er forsikringsmæssigt dækket. Mange steder er forudsætningen for lægehjælp at du stiller en betalingsgaranti. Dette sker gennem dit forsikringsselskab, hvis du er dækket.
  • Forespørg i dit forsikringsselskab om dækning. Mange steder vil du får et forhåndstilsagn om dækning før du rejser. Så risikerer du ikke at selv stå med regningen. Husk hospitalsbehandling kan visse steder beløber sig til flere hundrede tusind kroner. Det er vigtigt at du kender din sygdom. Således undgår du problemer.

Det er vigtigt at du ved så meget som muligt om:

  • Egenomsorg
  • Egenkontrol
  • Balancen mellem motion, kost og medicin

Det er også vigtigt at:

  • Værktøjet er i orden. Dvs. til kontrol af blodsukker og urin
  • Din sukkersyge er i en stabil fase. Dette ikke kun af hensyn til dit helbred, men sandelig også for at din rejseforsikring vil give dig dækning.
  • Tale med den læge som kontrollerer dig.

Insulin afhængig sukkersyge: Ved rejse, især over flere tidszoner vil flergangsinsulinbehandling lette tilpasningen. Såfremt du ikke får denne behandling kunne det være værd at overveje, men husk dette i god tid før rejsen. Både af hensyn til dit helbred men også begrundet i forsikringens krav om stabilitet af sukkersygen.

Insulin:

Det er vigtig at du opbevarer din insulin korrekt:

  • Temperaturer under frysepunktet kan ødelægge insulinet. Det bliver uklart og bør ikke anvendes
  • Efterlad det ikke i en bil under skituren
  • Bær det tæt på kroppen
  • Undgå kraftige rystelse af insulinet
  • Udsæt det aldrig for sollys.
  • Varme kan medføre at insulinet nedbrydes. Det bliver uklart. Det fælder ud. Det bør ikke anvendes.

Kost

På rejsen er vigtigt at indrette sin kost efter:

  • Motion og sport. På destinationen vil du ofte bevæge dig mere end du er vant til. Under transport vil du sidde stille. Vær opmærksom på at dit behov for insulin kan ændres.
  • Ændrede spisetider.
  • Husk mellemmåltiderne.
  • Hav altid kulhydrater med i tasken (juice, frugt, madpakke) .
  • Ekstra insulin i tasken.
  • Eksotisk mad
  • Drikkevarer, hvis man sveder meget er det vigtigt at drikke rigeligt.

Fødder

På rejsen er det vigtig at passe godt på fødderne:

  • Gå ikke barbenet i varmen, man får let sår og risikoen for betændelse er øget i varmen.
  • Gode sandaler eller tynde sko på en fod med en tynd strømpe er at foretrække.
  • Anvend dine egne skistøvler. Udlejningsskistøvler er ofte deforme efter meget brug af forskellige fødder og kan give anledning til uhensigtsmæssig tryk.
  • Medbring desinficerende servietter.
  • Gør fodgymnastik ved at vippe med fødderne når du sidder stille i fly, tog eller bus.

Solen

  • Anvend en god solbeskyttelse. Forbrænding giver anledning til øget insulinbehandling.

Tilbage til toppen Tilbage til liste Forside


Vis kort | Sygdomme| vaccinationer | Kronisk sygdom | Medicin | Graviditet | Sol & varme | Kulde | Sikkerhed | Gode råd | FAQ | Nyheder

Updateret 02-Mar-2003 • ©traveldoctorOnline 2001 • Forbehold webmaster

Informationer på denne Internettjeneste erstatter ikke lægekonsultation/diagnostisering eller anden form for professionel medicinsk behandling. Oplysninger og svar må derfor ikke anses som et alternativ til at opsøge en læge eller anden specialist for personlig diagnose eller forslag til medicinsk behandling.